Nostalgisk gensyn med Grønland
Tekst og foto: Jytte Boesgaard, 2006

Velkommen til Qeqertarsuaq
Du kan åbne billedserien ved at klikke på en af miniaturerne her til venstre, og du kan bladre frem og tilbage ved at bruge følgende links og tastaturgenveje:
Introduktion af forfatteren
Jytte Boesgaard er jurist og har i en årrække været ekstern konsulent for Det grønlandske Hjemmestyre. Hun har rejst en del i Grønland både tjenstligt og på ferie sammen med sin mand Hendrik. De er nu begge pensionister, men Jytte har fortsat opgaver for Hjemmestyret, og hun er også rådgiver i Den grønlandske Retshjælp.
Jytte har også bidraget til Qatannguts hjemmeside med forsidebilleder, en serie billeder fra Uummannaq og rejsebeskrivelsen Island og Østgrønland, juli 2008.
Nostalgisk gensyn med Grønland
I år skulle rejsen til Grønland være nostalgisk. Vi ville besøge nogle af de steder, hvor vi har været før. Mon det ville blive lige så dejligt, eller mon vi ville blive skuffede?
Det være sagt med det samme: det blev to vidunderlige uger med dejligt vejr og en masse oplevelser. Vi startede i Ilulissat, hvor vi for fjerde gang boede på Hotel Icefiord, som har vel nok byens smukkeste havudsigt – i skarp konkurrence med sygehuset! Vi boede der i seks dage, så vi havde god tid til at nyde naturen omkring Sermermiut og den UNESCO-fredede Ilulissat Isfjord. Vi sejlede med Najaaraq Ittuk til Oqaatsut/Rodebay, hvor vi tilbragte en hel dag i fjeldet og med frokost i H8, inden vi blev samlet op af Najaaraq Ittuk, som havde været oppe at vende i Saqqaq.
Herefter gik turen – igen med Najaaraq Ittuk til Qeqertarsuaq/Godhavn, hvor vi boede i fire dage på Hostel Fox, som vi havde helt for os selv. Her havde vi mulighed for selv at lave mad. Så den stod på frikadeller og forskellige former for fisk fra Pilersuisoq og chokolademousse! Denne gang besøgte vi Aktisk Station, som netop havde fejret sit 100 års jubilæum. Vi havde i Ilulissat mødt Morten Porsild’s børnebørn, som skulle deltage i festlighederne. Vi blev vist rundt af professor Reinhardt Møbjerg Kristensen, som er medforfatter til jubilæumsbogen om Arktisk Station, som vi naturligvis købte (vægt: 2,5 kilo). Vi fik også set det lille museum, som var et besøg værd, især fordi der var en meget fin samling af Jakob Danielsen’s tegninger.
Hundeslædetur på Lyngmarksbræen havde vi prøvet før (det er faktisk ret besværligt at kravle derop og ned igen), så i stedet valgte vi forskellige vandreture til bl.a. Kuannit og Qaqqaliaq, hvor der var mange pukkelhvaler lige ud for kysten.
Så gik turen igen med Najaaraq Ittuk tilbage til Ilulissat – en tur på ca. 10 timer. På den første del af turen til Aasiaat var der ”krøller” på havet, som besætningen kaldte det. Bølgerne stod ind over båden, og det var umuligt at stå oprejst. Og jeg skal undlade at fortælle, hvem der bare var noget så søsyg! Fra Aasiaat til Qasigiannguit var der noget læ for stormen, og da vi ankom til Qasigiannguit stod vores praktiserende læge fra Rungsted på kajen og tog imod os. Vores læge, som aldrig havde været i Grønland før, havde taget et vikariat på sygehuset. Desværre havde vi kun ½ time sammen, inden båden skulle videre til Ilulissat.
Nu var der kun en svag brise, og sejladsen forbi Isfjorden blev en utrolig smuk oplevelse, hvor lyset hele tiden vekslede. Da vi igen kom tilbage til Hotel Icefiord oplevede vi fra vores lille altan alle versioner af en solnedgang med skiftende lys og til sidst tusmørket, som sænkede sig over de enorme isfjelde, som pludselig lå i indsejlingen til byen.
Traditionen tro sluttede vi med nogle dage i Kangerlussuaq, som vi har en forkærlighed for. Turen op over Køkkenfjeldet er fast. Det gælder også Ravnefjeldet, hvor vi – uanset vejret – spiser vores frokost. I år kunne vi sidde deroppe i T-shirt og kikke på aktiviteterne i byen nedenfor.
Vi skulle også prøve Roklubbens restaurant igen. Det er så praktisk, at når man bestiller bord, bliver man også hentet og bragt. Den grønlandske Buffet er et ”must”, men også deres a la carte retter kan anbefales. Og så ligger Roklubben smukt lige ved Lake Ferguson.
Den sidste dag gik vi op til Lille Saltsø, hvor der ligger et flyvrag. Udsigten herfra er meget smuk. På turen ned var vi ca. 100 meter fra otte moskusokser. Vi sluttede denne dag med at besøge kirken og museet, som absolut var et genbesøg værd. Museumslederen viste os rundt og fortalte mange underholdende historier både om museet og sig selv!
Heldigvis havde vi smukt flyvevejr hjem til Danmark, og vi kunne fra flyet nyde turen over indlandsisen og til sidst de markante fjelde ved østkysten, som vi håber at kunne besøge en anden gang.

Til toppen af siden

 
 << 
 Copyright